Dødsfald

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Bedemand
De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.
Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes.

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest
Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i.

Begravelse eller bisættelse
Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Anmodning om ligbrænding og begravelse udfyldes ved hjælp af NemID på www.borger.dk.

Kirkelig begravelse
Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse.
Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til en af pastoratets præster for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen.

Samtale med præsten
Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten.
Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde.
I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

Ikke medlem
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken.
Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Gravsted
De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og 'de ukendtes' som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes.
I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården.

Man kan også får dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller få sin aske spredt over åbent vand.